Krydret græskarsuppe er en ret, vi laver hvert efterår, når de store flotte græskar kommer i sæson. Den er cremet og så tilpas krydret, at man får varmen af den, og de lækre kerner kan bruges som snacks samme aften. Udhul først græskaret og brug købet til suppen, og lav derefter hyggelige eller uhyggelige lygter ud af resten. Så bliver mørket i efterårsaftenerne en ramme om hyggelige stunder. Her får du en god opskrift på krydret græskarsuppe.
…er der en hel masse ting, jeg glæder mig til. For hvor er efteråret på trods af regn, køligere vinde og mørkere dage også bare en enormt smuk årstid, hvor der sker en hel masse spændende. På en eller anden måde, har jeg fået spækket måneden med dejligt indhold – både af den afslappende slags, og af den mere begivenhedsrige slags. Og hvis jeg nu ikke skulle nå det hele, er der jo altid november 😉
Forleden faldt jeg over denne lille pose, da jeg (tiltrængt!) ryddede op i en skuffe, og den bragte nogle gode minder frem. Det er en lille pose med henna – det naturprodukt, kvinderne bl.a. i Marokko laver flotte dekorationer på hænder og fødder med. Jeg fik den af en af pigerne fra den familie, jeg kom hos, da jeg boede i Atlasbjergene. Souad hed hun. Det var simpelthen så sød en gestus, som får mig til at tænke lidt over det der med gaver.
Oprindeligt er den lille pose med henna fra Tyrkiet og kom til Marokko med hendes bror, som var blevet inviteret til Tyrkiet af en amerikansk familie, han havde arbejdet med i Marokko. Den første og eneste gang, han har været i udlandet (for det er ikke så let for dem at rejse), og så skulle søsteren have en lille gave derfra. Det er “den gode henna”, fortalte de mig, og Souad havde fået to – én i lilla og én i blå. Hun var meget glad for hennadekorationer og malede mine hænder og fødder flere gange, mens jeg var der.
Der var virkelig hjerterum i den familie, jeg kom hos, og på trods af, at vi ikke kunne tale sammen, kom vi piger ret tæt på hinanden. Hun var i starten af tyverne og havde en lille dreng på et par år. Når man ikke har så mange penge, giver man gaver på en anden måde, og det var derfor, at det betød så meget for hende at kunne give mig noget. Denne pose, som hun selv havde fået af sin bror, havde en stor betydning for hende, og det har den også for mig.
Det får mig til at tænke, at det ikke handler om, hvor dyr en gave er. Der er andre ting, der gør den fin. Det er værd at give en tanke, når vi nærmer os juletid <3
I marts måned i år var jeg så heldig at blive inviteret til Budapest i en forlænget weekend af min kæreste. Han arbejdede der i den periode, og i stedet for at tage hjem, kunne jeg jo ligeså godt komme ud til ham. Der var forår i luften, da jeg ankom, og da det var en firmabillet, havde jeg den luksus, at flyve på business class – og hvad der nu hører dertil 😛
…og hvor jeg glæder mig!
Jeg har før lavet og vist min guide frem til, hvordan man laver sine egne kokedama (se guiden her). De små hængende planter er oprindelig en japansk tradition, hvor de laver dem med mos omkring. De blev populære i Danmark, da Kaja Skytte introducerede udgaven med kokusfibre og kaldte dem planteplaneter – jeg støder tit på dem til messer, i ugeblade og i butiksvinduer. Men hvorfor ikke kaste sig ud i at lave sine egne?
Er der noget bedre end danske æbler i efteråret?
I søndags pakkede min kæreste og jeg bilen og kørte mod Kildebrønde æbleplantage, hvor de har den dejligste gårdbutik og pluk-selv plantage. Gården ligger nær Greve, så det er den perfekte søndagsudflugt-distance, når man, som vi, bor på Amager. Jeg havde min fine redesignede t-shirt på hertil og følte mig meget efterårs-agtig i den orange farve.