
Efter en lang og solrig sommer, er det en helt rar kontrast at høre regnen tromme på ruderne, og der er igen lejlighed til at finde stearinlysene frem sammen med de uldne tæpper. Jeg bliver aldrig træt af årstidernes skiften, for hver årstid har noget nyt og fantastisk at byde på. Efterårets brændte farver er da noget af det smukkeste, og jeg elsker at bruge af naturens materialer til at efterårspynte vores hjem.





