Pasta med portobellosvampe og parmaskinke er en simpel, sund og lækker ret. Den er både god til hverdag, eller hvis der kommer gæster. Vi spiser den gerne i efteråret, hvor portobellosvampene fint kan skiftes ud med andre varianter, der er i sæson. Den sorte sojabønnepasta er smagfuld og giver retten lidt ekstra karakter.
Efter at have brugt nogle skønne dage på at roadtrippe langs den marrokanske vestkyst, satte vi kursen østover mod ørkenbyen Taroudant. Det sjove ved at køre rundt i Afrika, er at opleve, hvor anderledes en kultur de har omkring at køre. Det er ikke et særsyn at se ladbiler, der transporterer kvinder eller mænd til deres høstarbejde i marken eller køer og får, der får bilerne til at hælde faretruende. Vi formåede at blive stoppet af politiet, fordi vi kørte for stærkt på motorvejen, og så er det, at det er en god idé at have småmønter på sig for at undgå de større og mere ubehagelige bøder – bare et lille råd 😉
Taroudant er til forskel fra så mange andre marrokanske byer aldrig blevet benyttet af franskmændene, og derfor er der ikke nogen “ny by”. Bymuren er fra 1600-1700-tallet, bygget under Saadi-dynastiet. Byen huser omkring 70.000 indbyggere fra berberstammen chleu.
Vi ankom til en meget lokal del af byen, hvor mænd og kvinder kigger langt efter dig, hvis du ser vestlig ud. Jeg blev siddende og bilen, mens min kammerat kørte os gennem frugt- og grøntmarkeder, og gemte mine ben under kjolen fra de nysgerrige blikke.
Da vi kom ind til centrum ændrede byen dog markant karakter, og jeg var overrasket over at se unge i massevis cykle rundt i gaderne. Det er ellers ikke normalt at bruge cyklen som transportmiddel i de større byer i Marokko. Byen har et universitet, og det lod til, at de alle lige havde fået fri fra skole. De, der ikke kørte rundt på deres cykel, sad på caféer og arbejdede i små studiegrupper.
Vi drak en kop kaffe i en tilbagetrykket have og spadserede rundt og så det store torv og de gamle murer. Det var dog det pulserende liv i byen, der overraskede mig mest. Tænk, at der ligger en så “moderne” by ude på kanten til den sydlige ørken! Vi havde dog stadig en lang tur foran os, for vi skulle krydse et af de højeste (og farligste) bjergpas i Marokko for at komme tilbage til, hvad jeg følte var blevet mit hjem midt i Høje Atlas.
Passet hedder Tizi n’ Test, og er den ultimative test for kvaliteten af bremserne på din bil. Det er den mest vanvittige vej, jeg nogensinde har kørt, og nu kender jeg efterhånden lidt til kvaliteten af lejebiler i Marokko, og det gjorde mig ikke mindre nervøs for vores foretagene. Især ikke fordi der var begyndt at komme en sær rusten pivelyd, hver gang vi bremsede ned og min marrokanske kammerat begyndte at udvise en vis undren (hvad der er ham meget uvandt).
Så med andre ord – er man ikke vild med bjergkørsel på små, til tider ganske hullede og grusagtige veje – så tag en anden rute! Jeg kneb hårdt i dørhåndtaget og lukkede mine øjne, indtil mørket kom og afskar mig for at se ned i afgrunden. Vi stødte på fåreflokke, som vi måtte holde tilbage for, mens vi fik diskuteret politik og fremtidsdrømme. Og jeg åndede lettet op, da jeg igen kunne kende vejene omkring Ourikadalen og Setti Fatma.
Det havde været en lang og begivenhedsrig dag oveni en række af begivenhedsrige dage, og jeg følte mig virkelig hjemme igen, da jeg lagde hovedet på puden i et værelse uden kakerlakker og fugtige vægge, med rent sengetøj og et rigtigt toilet. Ingen mand til at rive mine id-papirer i stykker, kun lyden af rindende vand, minaretens kalden og æslets skøre vrinsken, som jeg faktisk havde savnet.
Figenkugler med dadler og chokolade er en sundere og simpel snack til hverdag eller hyggelige lejligheder. De er super lækre og indeholder både nødder og forskelligt tørret frugt. Beklæd dem med kokos, eller andet kagepynt. Her får du en god opskrift til en god og lidt sundere snack.
Hurra, nu sker det endelig! Som jeg før har skrevet om, har jeg hen over sommeren arbejdet på at tage et af de største skridt for min blog. Jeg købte eget domæne, kastede mig (sammen med nogle gode støtter) ud i at programmere mere eller mindre fra bunden og designe siden, så den blev helt, som jeg ville have den. Hvis du har lyst til at læse nærmere om dette arbejde, så kig her.
Og nu er jeg endelig klar til at vise resultatet frem til jer, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Synes egentlig, det er meget passende her lige på dørtrinnet ind til efteråret. Jeg håber rigtig meget, at I også synes, den er flottere og mere overskueligt sat op, i bund og grund håber jeg, at den vil virke mere indbydende og inspirerende. I er meget velkomne til at smide en kommentar her om, hvad I synes om ændringerne 🙂
Jeg har virkelig lært meget af selv at opbygge en hjemmeside, eller et kreativt rum som dette, og det har budt på rigtig mange udfordringer og frustrationer undervejs. Fx har vi kæmpet en brav kamp med at få tilpasset designet til mobil, og ved godt, at det ikke sidder 100% i skabet endnu. Der er flere små-fejl rundt omkring, som jeg håber, I vil bære over med, da vi stadig arbejder på at tilrette og fikse. Men nu skulle det altså også bare være nu!
Der er en lille forskel, som den opmærksomme læser nok allerede har bemærket – og det er mit navn. Den gamle blog havde jeg valgt at kalde NORTHERNbyduhn, og den nye hedder blot byDuhn. Det er ikke fordi, at vores dejlige nordiske kultur interesserer mig mindre, men simpelthen pga. det mere mundrette og simple i det nye navn. Og så også lige det, at jeg er i gang med at opstarte virksomhed, der skal fungere under samme navn. Jeg har i samarbejde med min dygtige veninde, som er grafisk designer, designet mit logo, som jeg virkelig synes, ser godt ud! I det hele taget har jeg haft nogle meget kompetente folk omkring mig, og det er jeg meget taknemmelig for.
<3 Tag et kig rundt på min fine hjemmeside, som jeg håber, vil inspirere <3
Det var egentlig tænkt som en romantisk weekendbegivenhed, da min kæreste og jeg i søndags begav os på tur mod en mystisk og paradisisk storblomstrende mark på Selinevej, Amager. Den tanke havde da faldet mig ind, at jeg måske ikke var den eneste
De sidste dage har der været nogle fantastisk smukke solnedgange her over København, og jeg har benyttet lejligheden til at cykle nogle turer langs Amager Strandpark. Det er ellers en lidt lunken sommer rent vejrmæssigt, vi er på vej ud af, men jeg regner nu med, at vi tager revanche i efteråret 😉