byDuhn
Et kreativt univers
  • Årstider/højtider
    • Efterår
    • Vinter
    • Forår
    • Sommer
    • Jul
    • Påske
    • Andre højtider
  • Min funkis villa
  • DIY
    • Bolig og indretning
    • Planter og potter
    • Have
    • Hjemmelavet skønhed- /hudplejeprodukter
    • Kreativ med genbrug
    • Lys og stager
    • Naturmaterialer
    • Stof og garn
    • Kreativ stund med…
    • Iværksætteri
  • Opskrifter
  • Rejse
    • Norge
    • USA
    • Marokko
    • Færøerne
    • Frankrig
    • Grækenland
    • Slovenien
    • Tyrkiet
    • Tyskland
    • Ungarn
    • Mine rutekort
  • Webshop
  • om/kontakt

Vintermagi i Annisse – en varm og fortryllende dag på det lokale...

Æsker med decoupage fra gamle bøger – simpelt projekt med stor effekt

Strik søde babysokker med hjerter – gratis strikkeopskrift med DIY guide

Juleinspiration

DIY Juletræer af gamle bøger – bæredygtigt julepynt

Opskrift på hjemmelavet gløgg

Hjemmelavede til og fra kort og hyggelig juletræspynt...

En spændende og kreativ udsmykningsopgave – sneak peak

Juledekoration: Nu skal kalenderlyset findes frem

Julekokedama – svævende juledekorationer i rød og guld

12 idéer og opskrifter på hjemmelavet julebag, juleknas...

10 idéer til hjemmelavede værtindegaver

Julekugler af mos – sådan laves de

DIY dørkrans af gamle kaffesække – 3 smukke...

Kreativ stund med Karina Overmark Petersen fra Sea...

Hjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiver

BoganbefalingerLivsstil

Boganbefaling: Tommy og Tanne, krig og savanne

af Marieduhn 07/02/2017
Skrevet af Marieduhn

Boganbefaling Tommy og Tanne, krig og savanne

I de lange vintermåneder, når solen gemmer sig langt oppe bag gardinerne af skyer og graderne ikke synes at ville bevæge sig meget op over de 3, er der ikke andet for end at lave sig en god kop kaffe, putte sig i et lunt tæppe og fordybe sig i god litteratur, og her er min anbefaling:

Tom Buk-Swienty har igennem en årrække fulgt og beskæftiget sig med Dinesen slægten, som Karen Blixen er ud af, og udkom lige før jul med det sidste skud på stammen, Tommy og Tanne. Det store i Livet. Det er søskendeparret Thomas og Karen Dinesen (senere gift Blixen), som vi følger, børn af den store eventyrer Wilhelm Dinesen. Tiden er start 1900, og bogen fører os blandt andet med Tommy ned i de franske skyttegrave under Første Verdenskrig, og med Tanne på jagtture over den afrikanske savanne.

Min interesse for Tom Buk-Swienty blev oprindelig vagt ved et foredrag af ham, jeg var til for et par år tilbage på Louisianna Kunstmuseum. Her havde han lige udgivet sit andet og sidste værk om Wilhelm Dinesen, Til døden os Skiller, og jeg blev grebet af hans enorme historiske forankring og hans fortællestil. Siden har jeg læst stort set alle hans bøger og kan ikke vente på flere udgivelser! Til foredraget blev også efterkommerne af Wilhelm Dinesen præsenteret, mennesker, der har været helt centrale i forfatterens arbejde med slægtshistorie gennem brevkorrespondancer, dagbøger og fotografier. Det var meget specielt at opleve, da de blev præsenteret…

Boganbefaling Tommy og Tanne, krig og savanne

Men tilbage til Tommy og Tanne. Bogen er en historisk skildring, fortalt i et malende og lyrisk sprog. Hovedfokus lægges på Tommy og hans søgen efter det store i livet, som han formoder kan findes på slagmarken. Den følger ham igennem barne- og ungdomsårerne, med udlængsel, kedelige eksaminer, hæsblæsende kærlighedsforhold og en søgen efter den far, han mistede alt for tidligt i livet. Et meget nært søskendeforhold og en kraftig ateisme gør ham på mange måder til en supermoderne personlighed, og bogen berører herigennem mange grundlæggende eksistentielle problemstillinger, som han åbent diskuterer med søsteren i sine brevudvekslinger.

Igennem bogen får man en indsigt i mennesker fra den danske overklasse og deres liv, med de udfordringer og muligheder dette gav; og samtidig et indblik i et stykke af Europas mere dunkle historie, fortalt igennem øjnene på de unge mennesker, der selv var til stede.

Mens jeg læste savnede jeg mere fra Afrika og fra Tanne, som glider lidt i baggrunden i denne bog, men da Tom Buk-Swienty slutter bogen af med sætningen: “Vi lukker bogen i og begynder på en ny bog, som forhåbentlig hedder ‘Afrika'”, blev jeg mere rolig. Mon de finder lykken i Afrika? Det må vi vente og se…

Smid gerne en kommentar her om bogen, hvis du kaster dig ud i at læse den – og god fornøjelse 😉

img_7857

 

07/02/2017 0 kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
GrækenlandRejse

Næste stop: Athen

af Marieduhn 04/02/2017
Skrevet af Marieduhn

Athen rejse 2017

Athen. Et af mine nytårsforsætter for år 2017 er at rejse så meget, som det overhovedet er muligt. Alle muligheder skal bruges til at komme afsted, og jeg vil se, om det kan lade sig gøre at slå 2016, som ellers virkelig var et rejseår for mig. Vinterferien skal naturligvis tages i brug, og denne uge er helt oplagt at bruge i en af Europas sydligere hovedstæder. Sidste år var jeg i Istanbul, og det var som at rejse ind i foråret. I år bliver destinationen Athen.

For at få det optimale ud af ferien, læser jeg altid op på stedet, kulturen og historien. Det er især en god idé, når man ikke har længere tid der end en uge. Det er også altid god litteratur til flyveturen 😉 For det meste låner jeg Turen Går Til på biblioteket.

I de her grå vinterdage er der da heller ikke noget bedre end en god kop te, stearinlys, god litteratur og rejseplanlægning at drømme sig lidt væk i…

img_7948

 

04/02/2017 0 kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
IndretningLivsstil

Kaktusser der holder!

af Marieduhn 02/02/2017
Skrevet af Marieduhn

img_7972

Det slog mig for nogle måneder siden – da jeg gik rundt i Inspiration og pludselig genkendte en bestemt type kaktus – at jeg, dybt nede i en kælder under Aalborg, har netop sådan nogle stående. De stammer fra dengang, jeg boede der og havde værksted i et kælderrum i ejendommen. Savner det lidt… Det var fedt at kunne gå og nørkle med alt muligt dernede uden at tænke på, hvor meget det svinede!

Kaktusserne har fulgt med mig fra mit pigeværelse hjemme ved mine forældre og må være omkring 14 år gamle. Da vi fik fat på dem, var de helt indskrumpede og sammenfoldede, og de havde ikke vokset overhovedet. Da jeg tænkte mig om, var det nok også over 4 år siden, de havde fået vand! Men da vi gav dem lidt vand, fyldte de deres kupler og rettede sig ud igen – det er altså lidt vild, hvad naturen kan holde til indimellem.

Nu er de kommet en ny potte og har fået en god plads i stuen, og de er helt klart blandt mine favoritter herhjemme 🙂

img_7954img_7964

02/02/2017 0 kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Bolig og indretningDIYForårLivsstilPlanterPlanter og potter

DIY planteplaneter: how to guide

af Marieduhn 29/01/2017
Skrevet af Marieduhn

Planteplaneter DIY kokedama how to gør det selvPlanteplaneter DIY kokedama how to gør det selv

Sidste år kastede jeg mig ud i at lave mit første kuld planteplaneter (se her), og siden har jeg gerne ville lave en mere detaljeret “how to” guide. Den kommer så her! Det er ikke det letteste projekt, men det er sjovt at kunne lave sine egne. Der er billeder til alle mine forklaringer, så de skulle være til at følge. God fornøjelse 🙂

Du skal bruge:

  • sukkulenter (de holder sig bedst)
  • kokosfibre (købte dem i et havecenter)
  • ler
  • jord
  • blomstertråd
  • vand
  • ophæng (mine har jeg selv bøjet i messing)

img_8000

Sådan gør du:

1. Bland ler, jord og vand og ældt det med fingrene, indtil det føles sammenhængende og leret ældtet jævnt ud i jorden. Man må fornemme blandingforholdet: det skal ikke dryppe med vand, men være så jævnt, at det kan arbejdes til en rund boldt omkring sukkulenten, uden at falde for meget fra hinanden.

img_8008-1

2. Tag dine kokusfibre og bred ud på bordet i en cirkelform i et jævnt lag. Jeg lægger et stykke plastik i bunden, så det ikke drypper for meget fra dem, når man vander dem. Arbejd ler-blandingen omkring sukkulenten og placer den som på billedet herunder.

img_8017

3. Nu skal kokosfibrene arbejdes omkring ler-blandingen og planten til en kulgeform. Bind blomstertråd omkring indtil formen er der. Det kan kræve lidt øvelse, men når man lige får tag i det, er det simpelt nok.

img_8020

Tip: Hvis formen ikke sidder lige i skabet første gang, tag da et tyndt lag kokosfibre og giv det et ekstra lag, hvor du lettere kan fokusere på formen.

img_8025

Vandring: Når du skal vande dem, er det letteste, at tage dem ned og lægge dem i en balje med vand, de kan suge fra. Når de holder op med at dryppe, kan de hænges tilbage på plads.

Har du lyst til flere DIY projekter, så se mere her

Jeg håber det har inspireret til andre spændende projekter. Smid gerne en kommentar! 🙂

Planteplaneter DIY kokedama how to gør det selv

 

29/01/2017 6 kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Bolig og indretningDIYNaturmaterialer

DIY bordskåner af strandsten

af Marieduhn 28/01/2017
Skrevet af Marieduhn

DIY bordskåner af strandsten DIY bordskåner af strandsten

Trænger du til lidt ny inspirerende pynt på dit stuebord, så er denne DIY ganske simpel, nærmest gratis og så elsker jeg det nordisk udtryk, den giver.

I disse mørke vintermåneder, synes jeg, det er skønt at kunne sidde inde i stearinlysets skær og lave projekter til hjemmet. Det gjorde jeg forleden aften, og synes mit projekt lykkedes ret godt. Sidst jeg var i Skagen for at besøge familien, gik jeg en lang tur på stranden og samlede småsten. De har ligget og ventet på at skulle blive til et eller andet kreativt… Og det blev de så nu! Udrustet med limpistol, en kop te og en god veninde i røret blev resultatet denne bordskåner, som allerede ligger og pynter på mit stuebord. Et supersimpelt projekt og et pust fra de skawske bølger.

img_7919

Du skal bruge:

  • små flade strandsten
  • et stykke gråt eller mørkt filt
  • limpistol og lim

Sådan gør du:

Jeg arrangerede stenene undervejs på filten og klippede kanterne af, da jeg kunne se, hvor langt stenene rakte. Man kan naturligvis også arrangere dem først, hvis man vil være sikker på resultatet. Lim på stenens bagside og placer dem på filten. Vær opmærksom på, at de ikke ligger alt for “pænt” – jo mindre tilfældigt eller varieret de ligger, jo flottere, synes jeg. Så simpelt!

DIY bordskåner af strandsten

28/01/2017 1 kommentar
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
NorgeRejse

Mit norske getaway

af Marieduhn 11/01/2017
Skrevet af Marieduhn

img_2551img_2556img_2574

De sidste mange år har jeg tit haft lyst til bare at stikke af, når alt julestresset igen rammer os alle i løbet af december. Mine forældre har, som tidligere nævnt, brugt det sidste års tid på at bygge en hytte i Norge til familien, og der er ikke noget som de øde norske fjelde til at koble helt af i. Vi besluttede os derfor for, at det var i år, det skulle være, og det vidste sig at være ekstra tiltrængt for mig i år, da jeg netop denne i december har befundet mig i et turbulent jobskifte.

Hytten ligger i det smukke Vrådal, som har fantastisk meget at byde på hele året rundt. I efteråret var jeg på vandreferie med mine forældre (læs mere her), og i år stod den også på vandring og skiture til Rauland, samt en masse indendørs hygge og kreative sysler. Det fantastiske ved mine forældres hytte er, at den ligger som det sidste hus lige i skovbrynet, hvorfra man kan komme vidt omkring til områdets forskellige bjerge og tinder. Samtidig har den den mest fantastiske udsigt ned over dalen med Vråvatn i bunden og bjergskråningerne på den anden side. Her kan jeg sidde i timevis og se solen stå op, oplyse dalen og brænde skyerne væk, for nogle timer senere at gå ned igen og fremtrylle den smukkeste lyserøde solnedgang.

Jeg tog med Oslobåden derop sammen med min bror, hvor vi mødte mine forældre, der kom fra Kristianssand. Vi mødtes den 23. december og fejrede juleaften med et juletræ, vi hentede i skoven. I dagene imellem jul og nytår stod min bror på ski, mens jeg havde travlt med at afprøve mine to julegaver til kameraet: et transportabelt stativ og en ekstern blitz. Til nytåret kom min kæreste, og vi fejrede det sammen med Vrådals øvrige indbyggere med et stort fakkeloptog gennem byen og bål på søbredden.

Jeg bliver aldrig træt af at rejse i Norge, for det er et af de smukkeste lande, jeg nogensinde har besøgt og så varieret! Og så ligger det jo nærmest lige om hjørnet. Ser allerede frem til mine næste rejser, som jeg så småt er ved at gå og planlægge… 😛

img_2549img_2545img_2603img_7529

11/01/2017 0 kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Indlæs flere indlæg

Velkommen til

Velkommen til

Du befinder dig nu midt i mit univers af kreative input, farverige rejsefortællinger og hyggelige hverdagsoplevelser. Jeg skriver i et ønske om at inspirere og vække nysgerrighed, og jeg håber, du har lyst til at læse med. <3 Marie

Nyhedsbrev

Hver måned udgiver jeg et skønt sammensurium af kreativitet i mit nyhedsbrev. Jeg samler det bedste af årstidens inspiration fra mit univers og krydrer det med mine aktuelle workshops og videoer. Så skriv dig op herunder og vi tales ved <3

Populære indlæg

  • Mykene – Agamemnons baghave

  • Vintergækker i filt – Lav dine egne smukke håndlavede magneter med nålefilt

  • Hjemmelavet myggebalsam mod stik og kløe med naturlige ingredienser

  • Opskrift på klar løgsuppe af rødløg

  • Upcycling af vaser – nordisk, simpelt og unikt

  • Påskedekoration med æggeskaller og forårsblomster

Seneste indlæg

  • Vintermagi i Annisse – en varm og fortryllende dag på det lokale julemarked

    01/12/2025
  • Æsker med decoupage fra gamle bøger – simpelt projekt med stor effekt

    21/07/2025
  • Strik søde babysokker med hjerter – gratis strikkeopskrift med DIY guide

    17/02/2025
  • Vintergækker i filt – Lav dine egne smukke håndlavede magneter med nålefilt

    29/01/2025
  • DIY krans af kork propper – hyggelig dekoration til væg og bord

    07/01/2025

På juletræstur i vores baghave🥰 Vintermørket har sine egne små vogtere🦉 ❄️Vinteren kalder igen❄️ ✨Sikke en dag på julemarked✨ Fandt disse lampeskærme på et loppemarked for 5kr (de havde set bedre dage!) og tænkte, at jeg kunne få noget sjovt ud af dem. Samtidig går jeg på @genevasdiyschool online kursus i broderi, og hvorfor ikke kombinere de to ting? Jeg har valgt at betrække dem med stof i kraftigt hør, og er vild med det smukke havinspirerede broderi. Hvad synes I? Islanterner & vintermagi ❄️✨
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
  • Email

@2019 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen
byDuhn
  • Årstider/højtider
    • Efterår
    • Vinter
    • Forår
    • Sommer
    • Jul
    • Påske
    • Andre højtider
  • Min funkis villa
  • DIY
    • Bolig og indretning
    • Planter og potter
    • Have
    • Hjemmelavet skønhed- /hudplejeprodukter
    • Kreativ med genbrug
    • Lys og stager
    • Naturmaterialer
    • Stof og garn
    • Kreativ stund med…
    • Iværksætteri
  • Opskrifter
  • Rejse
    • Norge
    • USA
    • Marokko
    • Færøerne
    • Frankrig
    • Grækenland
    • Slovenien
    • Tyrkiet
    • Tyskland
    • Ungarn
    • Mine rutekort
  • Webshop
  • om/kontakt