I de lange vintermåneder, når solen gemmer sig langt oppe bag gardinerne af skyer og graderne ikke synes at ville bevæge sig meget op over de 3, er der ikke andet for end at lave sig en god kop kaffe, putte sig i et lunt tæppe og fordybe sig i god litteratur, og her er min anbefaling:
Tom Buk-Swienty har igennem en årrække fulgt og beskæftiget sig med Dinesen slægten, som Karen Blixen er ud af, og udkom lige før jul med det sidste skud på stammen, Tommy og Tanne. Det store i Livet. Det er søskendeparret Thomas og Karen Dinesen (senere gift Blixen), som vi følger, børn af den store eventyrer Wilhelm Dinesen. Tiden er start 1900, og bogen fører os blandt andet med Tommy ned i de franske skyttegrave under Første Verdenskrig, og med Tanne på jagtture over den afrikanske savanne.
Min interesse for Tom Buk-Swienty blev oprindelig vagt ved et foredrag af ham, jeg var til for et par år tilbage på Louisianna Kunstmuseum. Her havde han lige udgivet sit andet og sidste værk om Wilhelm Dinesen, Til døden os Skiller, og jeg blev grebet af hans enorme historiske forankring og hans fortællestil. Siden har jeg læst stort set alle hans bøger og kan ikke vente på flere udgivelser! Til foredraget blev også efterkommerne af Wilhelm Dinesen præsenteret, mennesker, der har været helt centrale i forfatterens arbejde med slægtshistorie gennem brevkorrespondancer, dagbøger og fotografier. Det var meget specielt at opleve, da de blev præsenteret…
Men tilbage til Tommy og Tanne. Bogen er en historisk skildring, fortalt i et malende og lyrisk sprog. Hovedfokus lægges på Tommy og hans søgen efter det store i livet, som han formoder kan findes på slagmarken. Den følger ham igennem barne- og ungdomsårerne, med udlængsel, kedelige eksaminer, hæsblæsende kærlighedsforhold og en søgen efter den far, han mistede alt for tidligt i livet. Et meget nært søskendeforhold og en kraftig ateisme gør ham på mange måder til en supermoderne personlighed, og bogen berører herigennem mange grundlæggende eksistentielle problemstillinger, som han åbent diskuterer med søsteren i sine brevudvekslinger.
Igennem bogen får man en indsigt i mennesker fra den danske overklasse og deres liv, med de udfordringer og muligheder dette gav; og samtidig et indblik i et stykke af Europas mere dunkle historie, fortalt igennem øjnene på de unge mennesker, der selv var til stede.
Mens jeg læste savnede jeg mere fra Afrika og fra Tanne, som glider lidt i baggrunden i denne bog, men da Tom Buk-Swienty slutter bogen af med sætningen: “Vi lukker bogen i og begynder på en ny bog, som forhåbentlig hedder ‘Afrika'”, blev jeg mere rolig. Mon de finder lykken i Afrika? Det må vi vente og se…
Smid gerne en kommentar her om bogen, hvis du kaster dig ud i at læse den – og god fornøjelse 😉
