Efter at have brugt den foregående dag i gudernes verden på Akropolis (se her) tog vi metro fra Monasterakipladsen ned til havnebyen Piræus. Den har fungeret som centralhavn for Athen siden oldtiden, hvor man havde opførte dobbelte murer omkring handelsruten mellem de to byer. Vi ville se de tre havne og spise blæksprutter til frokost – et must, når man kommer her!
Akropolis. På vores anden dag i Athen ville vi besøge den selvsagt største seværdighed i byen, nemlig Akropolishøjen med det berømte Parthenonalter. Solen skinnede, og vi spadserede over Monasterakitorvet dertil. Når man kommer til højen fra denne side, træder man ind gennem Propylærtrappen og mødes af den enorme vestgavl af Parthenonalteret. Det er her den fantastiske frise, hvor gudernes kamp om byens gunst udspiller sig, oprindeligt hang.
Vinterferie i Grækenland. Grækenland vil for altid stå for mig som mit andet hjem, siden jeg boede der i en periode, da jeg var omkring 20. Naturen er uendelig smuk, kulturen er varm og imødekommende og historien er allestedsnærværende. Fortællingerne om Zeus og Olympens guder dukker op i min erindring og minder mig om dengang, jeg arbejdede på selveste Kong Minos’ Knossos på Kreta. Det var dog ikke Kreta, turen gik til denne vinterferie; det var den græske hovedstad Athen på Peloponnes halvøen og det græske fastland. Jeg havde taget min far med, for han er meget historieinteresseret og fik aldrig besøgt mig, da jeg boede der. Nu skulle han have landet vist frem, og jeg skulle gense mit elskede Grækenland, som jeg alligevel har været væk fra i næsten 10 år.
Istanbul er en fantastisk by på grænsen mellem to kontinenter, og det mærker man tydeligt, når man besøger den. Det er en god blanding mellem europæisk storbykultur og eksotisk mellemøstlig mystik og charme. Jeg var der selv i vinterferien sidste år, og det var som at rejse ind i foråret. Jeg var der sammen med en gruppe kolleger, og det var mig, der arrangerede rejsen (man er vel ikke uddannet rejseleder for ingenting!). Jeg havde lagt en sindrig plan, hvor vi så en masse. Her er 8 af de mest spændende “must see”, jeg vil anbefale.
1. Den Blå Moské er ikke til at komme udenom. Den ligger centralt i byen og troner. Den er smukt udsmykket indvendigt, og så længe man har håret dækket, er man som turist velkommen (selv med kamera). Mænd beder i det centrale rum, som kan ses på billedet, mens kvinderne beder i korridorerne på 1.sal. I den muslimske verden er denne adskillelse mellem kønnene meget vigtig.
2. Hagia Sofia kirken har en helt unik historie. Den er ombygget over flere omgange og har fungeret både som kirke og moské. Af denne årsag ser man kristne og muslimske symboler side om side, og endda vikingeruner indridset af flabede vikinger, der i en periode fungerede som lejesoldater. En god påmindelse om, hvordan vi alle burde leve side om side med alle vores symboler og overbevisninger.
3. Cisternerne ligger overfor Hagia Sofia kirken og er et roligt afbræk til myldret oppe på gaden. Det er gamle vandreservoir, som er åbnet op for besøgende. Her kan man på gangbroer gå en runde og nyde lysene, der spejler sig i vandet. Der er rester fra den romerske tid ved et medusahoved, som er genbrugt i en af søjlekonstruktionerne.
4. Topkapi paladset var et af mine favoritsteder, og hvis du kommer her, må du absolut se haremmet. Overdådigt udsmykkede vægge, døre, spejle, ja alt for kongens mange mange konkubiner. For enden af paladsets have ligger en café med den lækreste udsigt over Bosporusstrædet, og det er værd at tage en velfortjent kaffepause eller en let frokost her.
5. Gå en tur over Galatabroen. Her står de lokale mænd og fisker, samtidig med at de får sig en god sludder. Broen består af to etager, og på underetagen er der mange lækre barer og restauranter, og det er helt unik at sidde her midt i Bosporus og få sin frokost.
6. Den Egyptiske Bazar er også et besøg værd. Her kan man købe alt, hvad der hører sig til en ægte mellemøstlig bazar. Krydderier, nødder, farverige lamper, glimtende smykker og frækt undertøj er bare nogle af de souvenirs, man kan få med sig hjem herfra.
7. En sejltur på Bospurus og besøg på den asiatiske side er oplagt, når man nu befinder sig på grænsen mellem to kontinenter. Tag op på en af højene, som byen består af, og nyd udsigten. Her fornemmer man virkelig, at Istanbul er en metropol med sine mange skyskrabere.
8. Drik en masse te og nyd livet. En vigtig ting at huske er at sætte sig på fortorvscaféerne rundt om i byen, bestille noget ægte tyrkisk te og nyde livet, der suser forbi. De er ofte supercharmerende indrettet og fuld af autentisk eventyrstemning… og selvom man er på storbyferie, må man jo godt slappe lidt af ind imellem 😉
I de lange vintermåneder, når solen gemmer sig langt oppe bag gardinerne af skyer og graderne ikke synes at ville bevæge sig meget op over de 3, er der ikke andet for end at lave sig en god kop kaffe, putte sig i et lunt tæppe og fordybe sig i god litteratur, og her er min anbefaling:
Tom Buk-Swienty har igennem en årrække fulgt og beskæftiget sig med Dinesen slægten, som Karen Blixen er ud af, og udkom lige før jul med det sidste skud på stammen, Tommy og Tanne. Det store i Livet. Det er søskendeparret Thomas og Karen Dinesen (senere gift Blixen), som vi følger, børn af den store eventyrer Wilhelm Dinesen. Tiden er start 1900, og bogen fører os blandt andet med Tommy ned i de franske skyttegrave under Første Verdenskrig, og med Tanne på jagtture over den afrikanske savanne.
Min interesse for Tom Buk-Swienty blev oprindelig vagt ved et foredrag af ham, jeg var til for et par år tilbage på Louisianna Kunstmuseum. Her havde han lige udgivet sit andet og sidste værk om Wilhelm Dinesen, Til døden os Skiller, og jeg blev grebet af hans enorme historiske forankring og hans fortællestil. Siden har jeg læst stort set alle hans bøger og kan ikke vente på flere udgivelser! Til foredraget blev også efterkommerne af Wilhelm Dinesen præsenteret, mennesker, der har været helt centrale i forfatterens arbejde med slægtshistorie gennem brevkorrespondancer, dagbøger og fotografier. Det var meget specielt at opleve, da de blev præsenteret…
Men tilbage til Tommy og Tanne. Bogen er en historisk skildring, fortalt i et malende og lyrisk sprog. Hovedfokus lægges på Tommy og hans søgen efter det store i livet, som han formoder kan findes på slagmarken. Den følger ham igennem barne- og ungdomsårerne, med udlængsel, kedelige eksaminer, hæsblæsende kærlighedsforhold og en søgen efter den far, han mistede alt for tidligt i livet. Et meget nært søskendeforhold og en kraftig ateisme gør ham på mange måder til en supermoderne personlighed, og bogen berører herigennem mange grundlæggende eksistentielle problemstillinger, som han åbent diskuterer med søsteren i sine brevudvekslinger.
Igennem bogen får man en indsigt i mennesker fra den danske overklasse og deres liv, med de udfordringer og muligheder dette gav; og samtidig et indblik i et stykke af Europas mere dunkle historie, fortalt igennem øjnene på de unge mennesker, der selv var til stede.
Mens jeg læste savnede jeg mere fra Afrika og fra Tanne, som glider lidt i baggrunden i denne bog, men da Tom Buk-Swienty slutter bogen af med sætningen: “Vi lukker bogen i og begynder på en ny bog, som forhåbentlig hedder ‘Afrika'”, blev jeg mere rolig. Mon de finder lykken i Afrika? Det må vi vente og se…
Smid gerne en kommentar her om bogen, hvis du kaster dig ud i at læse den – og god fornøjelse 😉
Athen. Et af mine nytårsforsætter for år 2017 er at rejse så meget, som det overhovedet er muligt. Alle muligheder skal bruges til at komme afsted, og jeg vil se, om det kan lade sig gøre at slå 2016, som ellers virkelig var et rejseår for mig. Vinterferien skal naturligvis tages i brug, og denne uge er helt oplagt at bruge i en af Europas sydligere hovedstæder. Sidste år var jeg i Istanbul, og det var som at rejse ind i foråret. I år bliver destinationen Athen.
For at få det optimale ud af ferien, læser jeg altid op på stedet, kulturen og historien. Det er især en god idé, når man ikke har længere tid der end en uge. Det er også altid god litteratur til flyveturen 😉 For det meste låner jeg Turen Går Til på biblioteket.
I de her grå vinterdage er der da heller ikke noget bedre end en god kop te, stearinlys, god litteratur og rejseplanlægning at drømme sig lidt væk i…
