Sy selv nye puder, og giv dit hjem en helt ny stemning. Er der noget så forfriskende som nye puder til at puste nyt liv i indretningen? Og når du syr dem selv, er mulighederne for at give dem netop det look og den stemning, du ønsker, uendelige. Du kan købe stof fra nyt eller forvandle lækre genbrugsfund, du kan variere størrelse og form eller sætte fine detaljer på – og det er ganske nemt. Her er en diy guide til, hvordan du syr flotte puder med kantbånd.
Filtet julepynt i form af disse søde små ugler i valnøddeskaller skal i år hænge fra grenene i vores juletræ og hygge. Uglerne kan varieres, så de får de dejligste udtryk, og de er nemme at sidde og nørkle med en aften foran tv’et. Kast dig ud i projektet, som også er perfekt til julegaver, mandelgaver eller kalendergaver. Her er en idé til hjemmelavede ugle ophæng til juletræet – eller hvor som helst i hjemmet 😉
Hjemmelavede kort af gamle malerier – kreativ idé til lav selv kort
Hjemmelavede kort af gamle malerier er efter min mening den perfekte måde at bruge de gamle kasserede værker, som genbrugsbutikkerne rundt om i landet bugner af. Gå efter nogle med flotte farver og lad fantasien arbejde for dig. Her viser jeg, hvordan du laver unikke kort af gamle kunstværker.
Snemænd af birkestammer er en god måde at dekorere dit uderum i vintre, hvor der måske ikke helt er sne nok til rigtige snemænd. Hele familien kan tage del i arbejdet, og de kan varieres og få mange forskellige udtryk. Det er den perfekte diy til ægte vinterhygge.
Stenranker af hulsten er perfekt til at hygge i haven. Gå på opdagelse på vores dejlige strande og lad hele familien lede efter de fine hulsten, der ligger og putter sig i strandkanten og bølgeskvulpet. Når du har sten nok, kan du sammensætte dem til en ranke og med et par smukke perler i glas, lade dem glimte og skinne hele sommeren igennem.