Sådan lægger du bukser op – simpel guide uden overlocker

af Marieduhn

Sådan lægger du bukser op - simpel guide

Sådan lægger du bukser op – det er egentlig ikke så svært! Det gik op for mig i starten af sommeren, at jeg nærmest ingen sommertøj havde. Selvom skabet rummer mange spændende ting, er det mest lange bukser og striktrøjer, der dominerer.

Det er egentlig en konsekvens af, at jeg har haft en køb-kun-tøj-jeg-har-behov-for aftale med mig selv, og fordi sidste sommer gik med flytning og indretning af den nye lejlighed, hvor der slet ikke blev tid til at tænke på nyt sommertøj.

Da vi skulle rejse til Frankrig her i sommeren, gennemgik jeg derfor garderoben og opdagede, at det meste af mit sommertøj var så slidt, at det kun går an til hjemmebrug. Så jeg smuttede en tur i H&M, og fandt flere nye lækkerier i de smukkeste blå og råhvide farver – lige mine farver!

En udfordring mange kvinder med min højde nok står overfor, når vi shopper i H&M (ja okay, og mange andre steder også!), er længden på deres bukser. Med en højde på omkring 1.60, er det ikke netop mig, de har designet længderne til! Det sker ofte, at jeg må lægge bukserne omkring 20 cm op… Netop af den grund tænker jeg, at det er på sin plads med en guide til sådan lægger du bukser op.

Prøv også: DIY shorts – sådan genbruger du dine gamle jeans

Sådan lægger du bukser op - simpel guide

Sådan lægger du bukser op – guide

Det kræver ikke nødvendigvis en symaskine – du kan også sy dem i hånden med nål og tråd. Dette er en guide til faste stoffer, der ikke er stretch i. Der er flere måder at lægge bukser op på, men denne kræver ingen overlocker og zigzag kant, og giver en flot flad kant på bukserne.

Husk altid at vaske tøjet, inden det lægges op, da det ofte krymper  ved første vask!

Du skal bruge:

  • symaskine / nål og tråd
  • sytråd i matchende farve
  • målebånd
  • kridt til afmærkning eller en blyant
  • en stofsaks
  • knappenåle
  • strygejern og -bræt

Sådan gør du:

  1. Ifør dig bukserne eller jumpsuiten, som skal lægges op. Fold dem op på indersiden, til de har den ønskede længde. Sæt så 2-4 knappenåle i jævnt fordelt. Gør dette på begge ben. Husk at rette dig op og se dig i et spejl eller sætte dig på en stol, så du bedre kan bedømme længden. Ret til om nødvendigt.
  2. Vend vrangen ud af dine bukser og mål det oplagte stykke på begge ben. Hvis der er forskel, så tag et gennemsnit. Mit stykke var 10 cm.
  3. Her skal trækkes 2 x kantens bredde fra. I mit tilfælde ønsker jeg, at kanten skal være 1 cm bred, derfor trækker jeg 2 cm fra de 20. Således skal 8 cm klippes af mine.
  4. Jeg tegner så en streg 8 cm oppe, dernæst klippes stykket af.
  5. Fold kanten op på bagsiden først 1 cm, og styg om nødvendigt. Fold dem derefter 1 cm igen, og sæt knappenåle i. Stryg grundigt.
  6. Sy bukserne rundt i kanten nær den øverste oplægningskant. Vær opmærksom på, at mange symaskiner syr flottest for “forsiden”, altså den side, der vender opefter. (Jeg syr normalt med stoffet vendt omvendt af det på billedet her – men det er lettere at se det sådan.)

 

IMG_0921
IMG_0930
IMG_0925
IMG_0936

Videre inspiration

På denne måde, er længden på bukser aldrig et problem. Med lidt grundlæggende sykundskaber, kan vi få alle længder til at passe 🙂

Det spændende ved at begynde på denne form for “redesign” af tøj er at finde ud af, at der er uendeligt mange muligheder for enten at lave sine helt egne udgaver af tøjet. Så at gå på opdagelse i udsalgskurvene, kan blive til nye spændende kreative udfordringer, fordi der måske “blot” skal lægges lidt til eller fra, før det bliver helt rigtigt for dig.

Eller at hive de tøj frem, der ligger inderst i skabet og se på det med nye øjne – om noget skal syes ind i livet, klippes af i bunden eller om ærmerne skal af og vintertrøjen skal blive til en sommerbluse i stedet for. Se fx her hvordan jeg lavede nye shorts af aflagte jeans.

Hvis du er mere interesseret i at sy, redesigne og dekorere dit tøj, så kan jeg anbefale bloggeren fra A Pair & A Spare (se hjemmesiden her). Her finder jeg selv meget god inspiration 🙂

Har du ellers nogle spørgsmål til guiden, er du meget velkommen til at stille dem herunder <3

Prøv også: Hjemmelavet læbepomade – opskrift med sheasmør, arganolie og mynte

Sådan lægger du bukser op - simpel guide

Skriv en kommentar