Forsinkede flyafgange? Kend dine rettigheder for kompensation med Airhelp

af Marieduhn

Forsinkede flyafgange er et næsten uundgåeligt fænomen, hvis man rejser jævnligt. Det kan både være en irriterende oplevelse, men kan også koste penge i tabt arbejdsfortjeneste, nye bookninger samt hotel, taxa osv. Jeg har selv oplevet, at en afslappet weekendtur blev til et hektisk kaos, men der er heldigvis hjælp at få – når kan kender sine rettigheder for kompensation.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Airhelp, som er en virksomhed, der kan hjælpe, når der sker uforudsete aflysninger eller forsinkelser på vores rejser. Vi stod i sin tid alene med vores sag, og det kan være både tidskrævende og hårdt arbejde at få overblik over sine rettigheder og indkræve flyselskaberne, den kompensation, de skylder. Derfor har jeg valgt at samarbejde med Airhelp om denne artikel, for at fortælle dig, at der er nemmere løsninger. Læs mere om Airhelp og muligheder ved forsinkede flyafgange nederst i indlægget.

Vi skal tre år tilbage, da jeg stadig arbejdede som lærer. Min mand og jeg havde booket en weekendtur til Budapest (læs mere her), og havde nogle skønne dage her. Om søndagen så vi frem til en kort flyvetur hjem via Berlin.

Hjemrejsen skulle dog vise sig at blive alt andet end kort. Hold på hat og briller 😀

Vores hektiske hjemrejse

Det var den oprindelig plan, at vi skulle mellemlande i Berlin. Vi havde booket hele rejsen gennem Air Berlin og sørget for, at der var god tid til flyskiftet. Med afrejse fra Budapest omkring kl 17, videre afgang fra Berlin omkring 20, ville vi være hjemme mellem 21 og 21.30 – med god tid til udpakning og klargøring til arbejdsdagen dagen efter, hvor jeg skulle undervise hele dagen.

Allerede da vi ankom til lufthavn i Budapest kunne vi se, at vores fly var forsinket. Det var ikke meget, så vi lænede os roligt tilbage i stolene og ventede. Forsinkelsen blev dog jævnligt justeret opefter, og med begyndende uro i maven, fik vi den besked, at flyet ikke dukkede op, og at vi skulle med et andet flyselskab til Berlin.

Vi kunne nu se på det hele, at situationen begyndte at blive tilspidset. Den daværende forsinkelse ville medføre, at vi kun havde 5-10 minutter før flyet til København lettede, så vi tog derfor kontakt til personalet og kunne fornemme, at mange andre passagerer var i samme situation.

Personalet fra det nye flyselskab, vidste imidlertid ingenting og kunne ikke informere om den videre forbindelse. Så idet vi landede i Berlin, vidste vi ikke, om vi skulle skynde os over i et andet fly, der ventede på os, eller om det allerede var fløjet uden os ombord.

Svedende løb vi gennem lufthavnen og forsøgte at orientere os. Heldigvis kendte min mand lufthavnen ganske godt, så vi hurtigt kunne se, at gaten var lukket og flyet til København fløjet for næsen af os. Vi henvendte os derfor til personalet i transfercenteret, der fortalte, at der ingen mulighed for hjemrejse var før næste morgen. Vi ville blive nødt til at overnatte på et hotel i Berlin, hvilket var lig med, at jeg ikke nåede hjem til min undervisning.

Det skal lige indvendes, at jeg på den tid af året, har totalt meget høfeber, og mine øjne var så opsvulmede og irriterede, at jeg næsten ikke kunne se ud af dem. Så hvad der var endnu mere påtrængende for mig, var at få min taske med min høfebermedicin og min makeupfjerner, så jeg kunne vaske det ud af øjnene.

MEN! Grundet det sene tidspunkt for ankomst, var bagageudleveringen lukket! Alt vores skiftetøj, nattøj og toiletgrejer kunne ikke blive udleveret til os. Beskeden lød, at det automatisk ville blive indtjekket og komme med fly til København sammen med os.

Okay, hvad kunne vi så gøre? Finde en taxa og tage på det hotel, som vi havde fået oplysninger og adresse på af lufthavnspersonalet. I mørket var det ikke til at skelne, hvor vi egentlig kørte hen, men pludselig gik det op for os, at vi kørte rundt inde i centrum af byen – ad gevaldige omveje. Ja, nok fik vi da gjort lidt sightseeing på denne måde, men vi var nu mere interesserede i at komme direkte til vores hotel, da klokken allerede havde passeret midnat.

På hotellet var der ingen mulighed for at købe eller anskaffe sig (heller ikke i området i øvrigt) tandbørster eller nogen form for selvplejeprodukter, og mine øjne var kun blevet rødere og mere opsvulmede efter køreturen. Hvad gør man så? Tager en øl fra minibaren, sætter en alarm ualmindeligt tidligt til morgenen efter, og lægger sig til at sove i det tøj, vi havde haft på hele dagen.

Klokken meget tidligt næste morgen fik jeg fat i min arbejdsgiver og informeret om, at de skulle sætte vikar på mine klasser fra kl 8 – jeg selv ville kunne være på skolen kl 10.

MEN! Er I lige så forpustede, som jeg er? Da vi denne gang sad og ventede i lufthavnen, manglende der først en rampe, så skete der en motorfejl i flyet, og vi måtte vente andre forsinkede passagerer, hvilket gjorde, at jeg endnu en gang måtte tage kontakt til min arbejdsgiver – klokken ville blive over middag, før jeg kom. Ved ankomst til København, fandt vi ud af, at vores bagage ikke med det samme fly, så jeg måtte tage en taxa direkte på arbejde.

På dette tidspunkt havde vi betalt alt selv: de heftige taxature, hotelovernatning, tabt arbejdsfortjeneste, mad i lufthavnene, og hvad med vores bagage? Vi havde ingen idé om, hvad vi havde krav på, eller hvor meget arbejde, der stadig lå foran os med at få dækket vores omkostninger. Dette endte med at kræve timer i telefonkø på internationale telefonnumre, kasten rundt i systemet og talrige blanketter, der skulle udfyldes og scannes ind.

Airhelp – rettigheder og kompensation ved forsinkede flyafgange

Airhelp kan i tilfælde med forsinkede flyafgange hjælpe os med at få overblik over vores rettigheder. Hvornår er vi berettiget til kompensation, og hvordan gør vi krav på den? Ved forsinkede, aflyste eller overbookede flyrejser, kan Airhelp overskueliggøre vores rettigheder, og hjælpe med at indkræve kompensationen, når dette er en mulighed.

Når skaden er sket, kan du indsende dine data, og Airhelp vil da vurdere, om der er en sag eller ej (dette gør de gratis). Er der en sag, hvor kompensation modtages, så tager de deres betaling for arbejdet gennem et gebyr, der fratrækkes den kompensation, du er berettiget til.

Vores oplevelse dengang var dog, at det klart ville have været gebyret værd at få denne hjælp, i stedet for selv at stå med det både komplicerede og tidskrævende arbejde med indkrævningen.

Hvis du selv været ude for en lignende sag og er i tvivl om, hvorvidt du har krav på kompensation, så tjek Airhelp ud og få en vurdering. Du kan også læse specifikt om netop det flyselskab, du har fløjet med. Har du eksempelvis fløjet med KLM kan du tjekke kompensation flyforsinkelse klm her. Du kan også læse mere om rettigheder for kompensation hos Forbruger Europa her.

♥ Find flere guides og gode råd på min Instagram eller Facebook profil 

Se også

Skriv en kommentar