Den perfekte værtindegave til påskefrokosten DIY

af Marieduhn

Den perfekte værtindegave til påskefrokosten DIY

Påsken er højtid for hyggelige påskefrokoster og dermed også for fine og hyggelige værtindegaver. Jeg selv skal til Skagen, hvor vi holder stor familiemiddag ved mine forældre. Hvis du er lidt træt af den (ellers altid gode men) sædvanlige flaske vin, kommer her et bud på en alternativ og kreativ værtindegave til påskefrokosten.

Påsken er virkelig også en højtid, hvor man kan tillade sig at arbejde kreativt med en hel række områder. Vi kan kreere smukke og lækre sager i køkkenet, hvis man skal have gæster eller bare vil hygge om sig selv, vi kan udsmykke vores hjem med skønne påskedekorationer, og vi kan nyde, at foråret for alvor er over os med alle de fine blomster, der pibler op i haven, og som måske også skal forfriske vores hjem indenfor.

Det er så dejlig en årstid på mange måder, fuld af håb og fornyelse – lige til at blive i godt humør af. Og sammen med det gode humør kommer der ofte en masse sprudlende kreative påfund – i hvert fald i mit hoved!

Prøv også: Feminin påskedekoration med sovende æg

Den perfekte værtindegave til påskefrokosten DIY

Sådan laver du en flot værtindegave til påskefrokosten

Du skal bruge:

  • æg i styropor eller flamingo
  • en pose med fjer (kan fås i mange farver)
  • multilim
  • saks

Sådan gør du:

  • Klip alle enderne af fjerene, så der kun er det øverste flotte stykke tilbage.
  • Smør limen i en linje på ægget, der hvor fjeren skal sidde. Glat ud med fingeren.
  • Læg fjeren på og glat det midterste stykke, så den sidder godt fast. Fjerene i siderne må gerne stritte lidt.
  • Placer fjererne, så enderne vender i samme retning for det smukkeste resultat.
  • Fortsæt til styroporen er dækket.

Jeg startede med at eksperimentere med mindre styroporæg – se dem her, men blev virkelig bidt af at sidde og nørkle med fjer. Efter et par forsøg i mindre skala kastede jeg mig ud i disse store udgaver.

Det er ikke sværere at lave de store udgaver, men kræver lidt tålmodighed. Det har taget nogle tidlige morgen- og sene aftentimer, men er meget tilfreds med resultatet af mine store fjeræg, som skal pynte op på påskebordet i morgen. Og hvad er egentlig mere oplagt at stresse af med i sin ferie?

Prøv også: Gratis påskepynt til print – karseæsker

IMG_3605

Se også

1 kommentar

Marie Duhn 14/03/2017 - 19:08

Reblogged this on NORTHERN by duhn and commented:

Nu nærmer påsken sig, og jeg synes derfor det er på sin plads at reposte denne artikel, som jeg skrev sidste år. Det var et super sjovt projekt at lave de store og små påskeæg med fjer 🙂 Jeg har også lavet en guide til, hvordan man gør. Håber det kan inspirere 😀

Svar

Skriv en kommentar