Hjemmelavet kaninbur – lav dit eget smukke kaninbur idé

af Marieduhn

Hjemmelavet kaninbur - lav dit eget smukke kaninbur idé

Et hjemmelavet kaninbur kan opfylde præcis de ønsker og krav du selv har. Både når det kommer til udseende og at det skal passe ind i dit hjem. Kaninbure behøver ikke være en omgang kedeligt plastisk, men kan i stedet være et smukt møbel. Så smør ærmerne op og se mere til idéen her.

Jeg har længe gerne ville vise mit fine kaninbur frem, som jeg selv lavede for nogle år tilbage, og i weekenden fik jeg taget disse billeder. Det var mit afgangsprojekt i håndværk og design, hvor jeg valgte at gå til eksamen i de store maskiner. Vi stod og skulle flytte til København, og så syntes jeg, det var passende, at kaninen også skulle have et nyt lækkert hjem.

Min idé til hjemmelavet kaninbur

Jeg var meget inspireret af Trip Trap (eller Skagerak, som det har skiftet navn til), og fandt meget inspiration i deres designs. Det er altid et godt sted at begynde, når man står overfor et projekt som dette, at researche godt og udvælge sig en stil. Lav gerne et moodboard med billeder og udklip af dine idéer.

Jeg har blandet to forskellige træsorter for at give det liv og spil. Det hårde ædeltræ (mener det er valnød) og den bløde eg står godt til hinanden. Vær opmærksom på, at nogle træsorter er lettere at arbejde i. De bløde er ofte de letteste, men de hårde holder godt.

Efter designet står funktionerne – hvilke krav er der og hvilke funktioner skal buret have. For mig var det vigtigt, at det skulle være i to etager, da det både ville give kaninen mere plads, men også give buret en god højde. En skuffe nedenunder var også et krav til at gemme kaninens (ikke særligt kønne) mad, kattegrus og hø væk i, og til at have alle grejerne samlet. Lav altid gode arbejdstegninger med mål indtegnet, inden du går igang.

Læderstoppe, messingskruer og messingbeslag er valgt for udseendets skyld. Messingskruer er dog sværere at bruge end metal, da messing er et meget blødt materiale, og man derfor nemt ødelægger skruehovedet. Den indvendige trappe her trin af egegrene, og hulen i øverste etage er lavet af en hul egestamme.

Det er nok et af de største projekter, jeg har kastet mig ud i nogensinde, men så bliver man også bare det mere stolt og glad over resultatet. Skriv endelig, hvis du har spørgsmål, tanker eller input i forhold til dit eget hjemmelavet kaninbur 🙂

Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind 

Hjemmelavet kaninbur - lav dit eget smukke kaninbur idé

Hjemmelavet kaninbur - lav dit eget smukke kaninbur idé

Hjemmelavet kaninbur - lav dit eget smukke kaninbur idé

Se også

2 kommentarer

Oscar 26/09/2017 - 12:22

Smukt<3

Svar
Marieduhn 26/09/2017 - 13:49

Tak for det Oscar 🙂

Svar

Skriv en kommentar