Marokkansk omelet – simpelt, sund og lækker

Opskrift på marokkansk omelet

Marokkansk omelet hitter for tiden ret meget herhjemme hos mig. Det er en let og lækker ret, som jeg gerne bruger enten til morgenmad eller frokost. Rødløg og tomater giver en frisk smag og ud over at være sund, er den også nærende og mætter i lang tid.

For at være ærlig, er omeletten i grunden ikke speciel marokkansk. Men vi har ofte fået den serveret ved morgenbuffeterne på hotellerne her – og hvor man kan hente inspiration til lækker mad, der gør jeg det gerne 🙂

Jeg selv bruger 1 æg, når jeg laver den til morgenmad og 2 æg, når jeg laver den til frokost. Det kan skrues på alt efter, hvor sulten man er. Ligeledes kan fyldet varieres efter smag.

Alt du skal bruge:

  • æg
  • rødløg
  • tomat
  • Evt. broccoli
  • ost
  • skinkestrimler

Sådan gør du:

Pisk æggene sammen i en skål, og hæld dem på panden ved middelvarme. Skær rødløg og tomat i små stykker. Når bunden af omeletten er fast, drys osten over. Fordel dernæst rødløg, tomat, broccoli og skinkestrimler langs en linje ned gennem omeletten. Vend siderne af omeletten omkring linjen med grøntsager, og tag omeletten af panden, mens det øverste lag stadig er let flydende. Og så er din omelet klar!

Fordelen ved denne omelet er, at den ikke behøver mange forskellige ingredienser, og de kan varieres alt efter, hvad du har i køleskabet.

Omelet er også perfekt, hvis du skal have gæster til brunch. Da kan du lave den lille udgave på ét æg, som supplement til de andre lækre ting, der skal på bordet. Hvis det skal holde den marokkanske hotelstil, kan du presse appelsiner til hjemmelavet juice og servere dertil. Evt. sammen med nogle små og fint anrettede yoghurter og frisk frugt.

Prøv også: muffins af æg

Opskrift på marokkansk omelet

FacebookPinterest
Tagget , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *